Energieffektiv styringsvenlig stald-ventilator-unit
Der udvikles en optimeret prototype aksialventilator, der med en effektiv elmotor kan øge virkningsgraden i en stald-ventilatorunit fra 45 til 60 %. Prototypen udstyres med en nyudviklet styring og testes først i laboratorium og efterfølgende gennem et halvt år i en stald sammen med en reference ventilatorunit. Vinder af ELFORSK Prisen 2010.
Ved at optimere ventilatorvinge og motor samt forbedre styringsstrategien er det lykkedes at udvikle et ventilationssystem til svinestalde, der giver en energibesparelse på 46 % i forhold til de nuværende produkter på markedet.
Merinvesteringen på det nyudviklede system vil være tilbagebetalt på mindre end tre år.
Den udviklede prototype er sat i kommerciel produktion hos SKOV A/S og kommer på markedet i 2. halvår 2010. Vingen skal produceres af MultiWing og den specialfremstillede motorstyring af Motron, begge danske virksomheder.
Projektet vandt ELFORSK Prisen 2010 for sin evne til at bringe ny viden hurtigt i anvendelse.
Emner
Mere information
340-030