Adfærdsmæssige og tekniske potentialer for energirigtig udvikling af husholdningers IKT-løsninger (ICT-løsninger)

Kombinationen af IKT-udstyr og internet udgør en ny infrastruktur i hverdagen, og interviewene viser, at den efterhånden bliver integreret i alle former for hverdagsaktiviteter – fra madlavning og sport til underholdning og frivilligt arbejde. Nogle brugere er desuden yderst kreative, når det drejer sig om at kombinere og udnytte forskellige teknologier, så de opfylder brugernes særlige behov.

Integrationen af IKT indebærer en kraftig stigning i antallet af computere og andet udstyr og i den samlede brugstid. Arbejdet med at forbedre energieffektiviteten af udstyret modvirkes af den stadige vækst i ydeevnen.

Samtidig bidrager udviklingen inden for tv-området til et stigende elforbrug, bl.a. pga. stigende skærmstørrelser og længere brugstider.

Den andel af hjemmenes elforbrug, der går til IKT, er vokset fra 17 % i 1997 til 26 % i 2006. En ny fase i elektrificeringen af husholdningerne er indledt.

Samtidig stiger det indirekte energiforbrug til fremstilling, transport og bortskaffelse af IKT-udstyr og til driften af IKT-infrastrukturen som serverparker og sendemaster. På baggrund af de foreliggende studier giver en modelberegning for en husholdning med en stationær pc, en bærbar, en printer/scanner og et ADSL modem følgende resultat:

- Når der bruges 1 kWh i boligen, så går der 1 kWh til at fremstille, transportere og bortskaffe udstyret og ½ kWh til at drive infrastrukturen.

På baggrund af interviewresultaterne er der opstillet to scenarier, der belyser de mulige konsekvenser for elforbruget, hvis de aktuelle tendenser fortsætter.

Ét scenarie er baseret på fortsat kraftig vækst i bestanden af apparater og i brugstiden, mens det andet er baseret på en forventning om mere moderat vækst. De to scenarier viser, at henholdsvis 37 % (lavt scenarie) og 45 % (højt scenarie) af de danske boligers årlige elforbrug i 2015 vil gå til IKT. Dette perspektiv understreger behovet for en forebyggende indsats, hvis udbredelsen af IKT i hjemmene ikke skal føre til betydelige stigninger i elforbruget.

Projektet giver et relevant afsæt både for offentlig debat og for politisk handling. I øjeblikket har forbrugerne kun ringe muligheder for at gennemskue energikonsekvenserne af IKT, og digitaliseringen af tv sker stort set uden indarbejdelse af hensynet til energikonsekvenserne. Der er i høj grad brug for at styrke indsatsen for at forbedre IKT-udstyrets energieffektivitet gennem krav, der skærer de dårligste apparater fra, og gennem mærkning, der kan opfordre forbrugerne til at vælge de bedste apparater.

Desuden er der brug for at engagere både producenter og detailhandel i en fokusering på energiforbruget.

Der er et potentiale for at udnytte IKT til at spare energi gennem intelligent styring af boligens systemer og apparater, men det er endnu kun udnyttet i ringe grad.

Projektet viser, at nogle brugere selvstændigt arbejder med IKT-løsninger, der udnytter mulighederne for at spare energi. Den fremtidige indsats for energibesparelser kan derfor forbedres ved øget brugerorientering, hvor der trækkes på brugernes egne erfaringer, og hvor forskelligheden blandt brugerne indtænkes.

Endelig er det i høj grad påkrævet at skabe større opmærksomhed omkring det indirekte energiforbrug både i forhold til udskiftningshastigheder for udstyr og i forbindelse med driften af infrastrukturen.