Fælles informationsmøde om offentlig medfinansiering til forskning og udvikling

Arrangement

Foto: Pixabay

​​​​​​​Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK inviterer dig til online møde den 22. juni 2021, hvor vi informerer om mulighederne for at søge offentlig medfinansiering til energiprojekter inden for forskning, udvikling og demonstration.

Fælles informationsmøde - fokusområder for programmerne 

Statens tre offentlige puljer, Innovationsfonden, EUDP og ELFORSK, bidrager til at gøre det danske samfund til et af verdens mest energieffektive. Danmark står på et grønt fundament, der kan sikre, at de fossile brændsler stort set vil være ude af el- og varmeproduktionen i 2030. At nå ambitionen om en reduceret udledning af drivhusgasser på 70 procent kræver større og mere langsigtet samarbejde på tværs af sektorer.

Grønne energiteknologiske løsninger søges
Udfordringerne er mange og det er væsentligt at tænke på tværs af forsyningsarter og at udvikle nye grønne energiteknologiske løsninger med en stærk grad af digitalisering. Det bliver afgørende for, at den grønne omstilling kan blive gennemført til en rimelig pris.

Hør om dine muligheder
Vi informerer dig om dine mulighederne for at søge offentlig medfinansiering til energiprojekter inden for forskning, udvikling og demonstration. Efter webinaret kan du ringe til programmerne med mulighed for at stille uddybende spørgsmål ift. projektansøgning og evalueringskriterier.

Arrangementet er gratis og afholdes den 22. juni kl. 12.00-13.00.

Tilmeldingslink.

Information

Tid, sted og status

Den 22. juni 2021.
Kl. 12.00-13.00.
Gratis deltagelse.

Dato
22 juni 2021
Sted
Online