Den lille blå om Trykluft

”Den lille blå om Trykluft” er tænkt som et opslagsværk for alle, der arbejder med at energieffektivisere trykluftsystemer. Det gælder kompressorleverandører, leverandører af komponenter til trykluftsystemet, energirådgivere og energiansvarlige/indkøbere i virksomheden, hvor trykluftsystemet installeres.

”Den lille blå om Trykluft” giver værdifuld viden om optimering af eksisterende  trykluftsystemer og energibevidst projektering af nye trykluftsystemer i industrien.

Etablering af trykluft og anvendelse af denne i industri- og erhvervsvirksomheder er et betydeligt fokusområde i bestræbelserne på energieffektivisering af virksomhederne. Dette giver god mening, da trykluft er den teknologi der tegner sig for det næsthøjeste forbrug samtidig med at besparelsespotentialet er meget stort. Mange undersøgelser og analyser af trykluftanlægs drifts- og energirelaterede forhold viser, at der er gode muligheder for at  realisere betydelige energibesparelser med en attraktiv økonomi og CO2- reduktion til gavn for miljøet.

De energimæssige tiltag kan primært ske ved tilpasning af tryk og luftmængde i forhold til forbrugsstedernes behov, men også ved at anvende dagens mest energieffektive komponenter. Energioptimal styring og regulering af anlægget er helt nødvendig, men også substitution af trykluft med direkte eldrev kan være en god løsning.

”Den lille blå om Trykluft” giver svar på mange af de spørgsmål, der må tegne sig i forbindelse med optimering og energieffektivisering af trykluftsystemer, og medvirker derfor til at sikre trykluftbranchen og rådgivere, et godt grundlag for at realisere besparelsesmulighederne.

Aktørerne i markedet bliver med denne bog bibragt en helt ny behovsdrevet tilgang til optimering af trykluftsystemer og indført i nødvendigheden af at opsætte måleudstyr på kritiske steder i systemet.

Den lille blå om Trykluft
Udgivet
2019
Alle må downloade