Informationsdag om forsknings- og innovationsplatformen TAPAS d. 23. oktober 2018

Arrangement

SDFE inviterer til infodag om forsknings- og innovationsplatformen, som din forretning kan anvende til at teste de teknologiske muligheder inden for positioneringsteknologi.

Infodagen afholdes d. 23. oktober 2018 i Aarhus.

Til november står forsknings- og innovationsplatformen TAPAS klar til blive anvendt af dit forretningsområde til at teste, udvikle og finde nye anvendelser til præcis positionering i en storby. Platformen er opbygget i et samarbejde mellem SDFE, DTU Space samt Aarhus Kommune og vil bidrage med en højteknologisk reference infrastruktur i Aarhus, som forbedrer kvaliteten af satellitsignaler i byområder. Forsknings og innovationsplatformen vil være velegnet til at afprøve løsninger for blandt andet smart city, IoT og selvkørende kørertøjer.

Derfor skal du komme til informationsdagen

Informationsdagen om TAPAS sigter mod at samle interesserede parter fra ind- og udland, som har interesse i at bruge TAPAS til at teste de teknologiske muligheder for præcis positionering i realtid.  Programmet vil sætte fokus på, hvordan TAPAS tilbyder muligheder for innovation af forretnings- og forskningsmæssige udviklingspotentialer.

TAPAS vil tilbyde markedet en frit tilgængelig platform, som udvikler sig brugerorienteret, og hvor produkter testes gennem virkelighedsscenarier, der kan garantere brugbarheden af produkter uden for laboratoriet.

Program for dagen

Programmet for informationsdagen vil løbe fra kl. 10-16 og vil gør dig klogere på følgende fire områder:

Nye muligheder for udvikling af teknologiske løsninger
Oplæg om, hvordan TAPAS kan bidrage til udvikling af smart-city teknologier, der kan effektivisere ressource udnyttelsen og hæve livskvaliteten i et bymiljø. TAPAS vil skabe nye muligheder for udvikling af teknologiske løsninger gennem adgang til testfaciliteter inden for nøjagtig positionering. Oplægget vil vise, hvordan TAPAS muliggør udvikling af løsninger inden for eks. selvkørende mobilitetsløsninger og IoT.

Potentialet af nøjagtig positionering i den moderne forvaltning
Som en del af programmet vil SDFE holde oplæg om TAPAS’ potentiale i den moderne forvaltning.  Der vil blive fortalt om et pilotprojekt under den fællesoffentlige digitaliseringsstrategis initiativ 5.3.  TAPAS kan levere positioneringsdata af høj kvalitet, som muliggør løsninger med automatiserede indberetningsprocedurer samt fjernkontrollerede og automatiserede enheder, som kan effektivisere forvaltningsopgaver.  

Nye forskningsprojekter der udføres med ”state-of-the-art”-teknologi
TAPAS er gennem sin unikke placering som test-bed i et bymiljø og ”state of the art”-teknologi en ideel partner til udvikling af fremtidige teknologiske løsninger. En udvikling der kan finansieres via forskellige forskningsfonde. DTU vil fortælle hvorledes, TAPAS danner grundlag for et fondsfinansieret forskningsprojekt omkring udvikling af en algoritme til forbedring af positioneringsdata i by- og kystmiljøer.

Praktisk information om adgang til TAPAS
TAPAS vil være frit tilgængelig for brugere og er designet fleksibelt til at kunne tilpasses brugerspecifikke testkrav. SDFE vil orientere om governance strukturen og processen for adgang til brug af platformen og data adgang for TAPAS.

Der vil på dagen blive serveret mad og drikke, og efterfølgende vil der være mulighed for at netværke.

Emner

Materialer