HJEM OM F&U INDSATSOMRÅDER PROJEKTER DELTAGERE STATISTIK VÆRKTØJER MIN F&U ANSØGNING KONTAKT LINK





 Læs det nyeste ELFORSKNYT online!

 

 

Formål | Tilmelding | Program | Deltagere | Bedømmelseskriterier | Jury | 2010 vinder og nominerede |

ELFORSK PRISEN - 27. MAJ 2010

Energiforskning fører direkte til eksport

Dansk Energi’s årlige prisuddeling til innovative energispareprojekter den 27. maj viste igen, at der kan opnås store gevinster for dansk produktion og eksport ved at investere i målrettet og tværfaglig F&U: Vinderprojektet er eksempelvis allerede sat i produktion til såvel hjemme- som eksportmarkeder

Det blev et projekt om et helt nyudviklet ventilationssystem til svinestalde, som løb af med hovedprisen, da ELFORSK, Dansk Energi’s F&U program, afslørede vinderen af årets ELFORSK PRIS for det mest nytænkende, mest energibesparende og mest anvendelige projekt, der i det forløbne år er fuldført inden for deres ordning.

Projektet udmærker sig – ud over en teknologi, der giver en årlig energibesparelse på 46 % i forhold til nuværende udsugningsprodukter og et betydeligt lavere støjniveau – ved en meget kort tilbagebetalingstid for landmanden (under 3 år). Desuden havde juryen lagt vægt på, at det allerede nu er lykkedes at få prototypen i produktion og klar til markedsføring, hvilket betyder mange nye jobs i Danmark og fornyet ry om dansk teknologi på eksportmarkederne.

Projektleder var Teknologisk Institut i tæt samarbejde med SKOV A/S, som er førende dansk producent på staldventilation, samt en række andre aktører med forstand på energibesparelser og teknologi, som har en vilje til at være med til at producere den nye ventilator og få den bragt ud på markedet. Det er dermed et mønstereksempel på ELFORSKs hovedtanke: At sammensætte og udvikle viden til effektiv energianvendelse – forskning skal ikke bare stå og samle støv på nørdede hylder, resultaterne skal ud over rampen!

De tre nominerede også meget markedsrettede
Tre andre projekter blev også hædret af juryen – og er på samme måde meget fokuserede på, at nytænkning på energiområdet ikke bare skal udmøntes i velmenende pjecer til befolkningen, men i konkrete produkter eller produktløsninger, der kan gavne både klima og økonomi.

Højkvalitets LED belysning til montrer og emhætter
Det nominerede projekt blev rost for at udvikle en ny LED-lyskilde til anvendelse i dels museums- og forretningsmontrer, dels i emhætter - med en lyskvalitet, der absolut kan matche tidligere benyttede gløde- og halogenlyskilder.

Projektet, der blev ledet af DTU Fotonik, er lykkedes med en LED lyskilde, som både kan matche kvaliteten af eksisterende pinolglødepærer – og samtidig har en energieffektivitet, der er 5 gange så god. Denne er bl.a. med stor succes implementeret i skatkammeret på Rosenborg. Den nye lyskilde er også brugt til smykkemontrer hos guldsmed Ole Lynggaard Copenhagen.

Projektet har desuden udviklet en LED lyskilde til emhætter, som er blevet implementeret i en emhætte fra Thermex – igen med en betydelig energibesparelse til følge. Faktisk 31 % i forhold til en konventionel halogenspot.

Solcelledrevne hæve-sænkeborde
Projektets oprindelige titel er ”Den CO2 neutrale arbejdsplads”, fordi projektledelsen ønskede at undersøge muligheden for at benytte solceller i lowlight conditions (dvs. indendørs) til at energieffektivisere elektroniske komponenter – ikke mindst dem med et stort og ofte uerkendt standbyforbrug.

Igennem flere projektfaser lykkedes det Faktor 3, som hele tiden har været projektleder i et entusiastisk samarbejde med Montana Group, LINAK og DTU Fotonik, at producere 3 endelige designs af hæve-sænkeborde med integrerede solceller, som kan dække bordenes standbyforbrug.

Desuden har projektet opnået betydelig viden og kompetence inden for anvendelse af solceller indendørs – også til en lang række andre elektrificerede produkter, som kan skabe danske arbejdspladser og eksport. Det har også vakt opsigt internationalt.

Værktøj til miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af fjernkølingsløsninger
Her er tale om et værktøj, som allerede er testet med lovende resultater på Københavns Energis fjernkølingscentral i Indre København, der åbner i juni. Fjernkøling er jo en miljøvenlig forsyningsløsning til fremtidige byggerier, hvor køling ofte repræsenterer en større udgift end varme, fordi vi er blevet så dygtige til at isolere og tætne selve byggeriet.

I dette projekt er der udviklet et brugbart værktøj for rådgiverbranchen, som kan medvirke til at skabe et gennembrud for fjernkøling – bl.a. ved at kvantificere potentialet for reduktion af energi og CO2 i et fjernkølingsprojekt. Og dermed prissætte energi- og miljøgevinsten for kunden.

Fjernkøling kan være en overordentlig miljøvenlig forsyningsløsning fremover – med mulighed for at tilgodese det fleksible energiforbrug og nettets vedvarende energitilbud.

 

Alle fire nominerede projekter lever med andre ord i allerhøjeste grad op til ELFORSK juryens opgave om at belønne det arbejde, som skaber opsigtsvækkende resultater inden for effektiv energianvendelse i nær fremtid – og sætter Danmark på det energipolitiske verdenskort på flere forskellige måder.

ELFORSK havde i år valgt Københavns Lufthavn som centrum for årets arrangement, fordi ledelsen herude i de senere år har udformet og implementeret en CSR strategi (Corporate Social Responsibility), som bl.a. sætter krav og mål for energi og klima – både hvad angår selve trafikken og alle bygningerne. Eksempelvis har man mål om at nedsætte elforbruget (som udgør 80 % af virksomheden CO2 belastning) med 10 % inden 2012.

Det udmønter sig i mange nye tiltag, ombygninger og nybygninger – bl.a. et helt nyt, samlet grundvandskøleanlæg, som skal stå færdigt i 2013. Se mere på www.cph.dk

ELFORSK Forum 2010 i den gamle VL Terminal i Københavns Lufthavn var en konference for særligt indbudte og ud over prisoverrækkelsen fik deltagerne også spændende debatindlæg, en indføring i energi- og klimaoptimeringen i lufthavnen, gennemgang af de 4 nominerede projekter – og en rundtur til nøgleområder for den klimamæssige indsats i Kastrup de kommende år.

 

Jury

Juryen består af:

  • Dekan Frede Blaabjerg, Aalborg Universitet, De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter
  • Konsulent Arne Jakobsen
  • Forskningschef Søren Aggerholm, SBi
  • Kvalitets- og konsulentchef i NRGi, formand for det rådgivende udvalg Pernille Skjershede Nielsen, Elselskabernes forsknings- og udviklingsprogram
  • Konsulent, tidligere formand for det rådgivende udvalg Sonny Sørensen, Elselskabernes forsknings- og udviklingsprogram
  • Forskningskoordinator Jørn Borup Jensen, Dansk Energi

 

2010 vindere og nominerede

Vinder:

Energieffektiv styringsvenlig staldventilator-unit (340-030)

Projektgruppen:
Svend Morsing, SKOV A/S
Lars Christian Sørensen, SKOV A/S
Jan Strøm, Aarhus Universitet, Engineering Centre Bygholm
Keld Sørensen, DXT
Claus Götke, Lokalenergi
Erik Gudbjerg, Lokalenergi
Hans Andersen, Teknologisk Institut (nu Københavns Lufthavne)
Christian Grønborg Nicolaisen, Teknologisk Institut
Peter Svendsen, Teknologisk Institut

Nominerede:

Implementering af energibesparelser ved benyttelse af højkvalitets LED belysning (339-025)

Projektgruppen:
Hanz Nyström, De Danske Kongers Kronologiske Samling
Brian Markussen, Lumodan Aps
Jørn Brinkmann, OSRAM A/S
Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut
Søren Vontillius, DONG Energy A/S
Finn Kristensen, Thermex Scandinavia A/S
Peter Poulsen, DTU Fotonik
Paul Michael Petersen, DTU Fotonik
Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik
Jørgen Stubager, DTU Fotonik
Dennis Dan Corell, DTU Fotonik
Birgitte Thestrup Nielsen, DTU Fotonik

Den CO2 neutrale arbejdsplads – hovedprojekt (341-009)

Projektgruppen:
Peter Poulsen, DTU Fotonik
Carsten Dam-Hansen, DTU Fotonik
Anders Thorseth, DTU Fotonik
Søren Stentoft Hansen, DTU Fotonik
Joakim Lassen, Montana
Andy Poulsen, Montana
Henriette Lundquist, Linak
Preben Jørgensen, Linak
Kristian Bartholin Holm, Faktor 3
René Kirstein Harboe, Faktor 3
Barbara Bentzen, Faktor 3

Udvikling af værktøj til miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af fjernkølingsløsninger (340-025)

Projektgruppen:
Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S
Nick Bjørn Andersen, Københavns Energi
Henrik Wenzel, Syddansk Universitet
Niels Andersen, Danfoss
Akram J. Mourad, LOGSTOR A/S
Torben Kynde Nielsen, Grundfos

 

Yderligere information:

Forskningskoordinator, civilingeniør Jørn Borup Jensen
Dansk Energi
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C

Tel: 35 300 934
Mail: jbj@danskenergi.dk 

 

 

 

 

  Download:

Fakta om Elforsk

Pressemeddelelse

Fakta om nominerede

Juryens begrundelser

Fotos:
Klik for at downloade/vise
højopløselige JPEG-versioner


Hans Andersen, Københavns Lufthavne, viste deltagerne projekt med optimering af Ventilationen i Terminal 2.


Deltagerne var på rundtur i Lufthavnen.


MF Ida Auken overrakte ELFORSK Prisen 2010 til vinderprojektets deltagere. Hun fik hjælp af formand for Dansk Energi Nets bestyrelse Arne Bo Larsen og repræsentanter fra juryen.

















ELFORSK Forum bød på indlæg fra de nominerede foredragsholdere, på orientering om CPH’s strategi på energiområdet, på prisoverrækkelse og på mulighed for networking og for at kigge nærmere på de deltagende projekter. Det hele blev kædet sammen af dagens konferencier Line Friis Møller, journalist og vært på DR.


 



 Dansk Energi | Rosenørns Allé 9 | 1070 Frederiksberg C. Telefon: 35 300 400